Kom og vær med til at fejre Hash House Harriers Nordsjælland
Løb nummer 1000
Lørdag Den 10. juni 2017, Klokken 14.00 ved Gurre sø
Nu har vi rundet mandagsløb nummer 1000 her i Nordsjælland, og vil i den anledning gerne invitere andre løbeaficionados til at fejre denne mærkedag. Samtidig vil vi gerne give et indblik i, hvem vi er, og hvorfor vi møder frem året rundt.
H3NS er en klub for mænd, og normalt deltager kvinder ikke i vores løb. Desto større fornøjelse er det derfor at invitere alle – såvel mænd som kvinder til denne mærkedag, hvor interesserede kan få indblik i, hvad vi laver hver mandag.
Der er plads til max 100 deltagere og det er efter først til mølle princippet.
Det koster 50 kroner pr. deltager for mad + arrangement, og der vil være lejlighed til at købe en unik løbs-trøje for 100 kroner.
Der vil være mulighed for at deltage i tre forskellige melløb (6, 8 eller 12 km), og efter løbet der være circle, downers og andre ritualer før forplejning og hygge.
Opinions undersøgelser blandt koner og kærester viser utvetydigt,
at H3NS er den sikre vej til at få en glad mand hjem mandag aften.
Program
Vi mødes på parkeringspladsen ved Esrumvej
– se kort og koordinator på illustrationen.
Herfra er der ca. 500 meter af markeret sti til samlingspunkt.
Klokken 14:30 starter klassisk melløb på 6 eller 12 km distance.
Klokken 14:45 starter løb Gurre sø rundt af fast rute.
Klokken 16:30 – Circle.
Klokken 17-18 Pølser, brød og øl + hygge.
”The World Harrier Organization is a state of mind - a friendship of kindred spirits joined together for a bit of hounds and hares sport, reliving their childhood or youth, releasing the tensions of everyday life, and generally acting a fool amongst others who will not judge you or measure you by anything more than your sense of humor.”
(Citat: Stray Dog)
Ordforklaring
Circle
Et hashløb afsluttes med en circle, hvor der socialiseres, synges sange og fortælles vittigheder. Vittighederne er ofte platte, har en lettere underlødig karakter og det er obligatorisk at grine – uanset om man har hørt den før. Circle ledes af Grand Master (skal Grand Master forklares?). Et fast punkt er, at dagens hare påskønnes for indsatsen med en downer. Der er også en række andre muligheder for at idømme downers såsom for nye sko, mangel på respekt, eller andre gode anledninger.
En downer ledsages altid af en hyldest/håne sang.
Melløb
Et melløb er et løb, hvor man undervejs finder ruten, som er lagt ud af en eller flere harer. Ruten kan være markeret med mel, savsmuld, reflekser, etc… Undervejs vil man støde på check points, hvor man er nødt til at undersøge flere spor for at finde den rigtige rute. Sporet kan indeholde false trails, dead ends og ”fall backs”, hvor man må søge tilbage til check point og finde en anden vej. Der vil også kunne være short cuts for dem, som har brug for en lidt kortere rute.
Downer
Betyder ganske enkelt at bunde en øl – en højt respekteret kunstart i HHH kredse.
Hash House Harriers - Nordsjælland
Den første Hash House Harriers forening blev grundlagt i Kuala Lumpur, Malaysia i 1938 af engelske militærfolk. I dag findes der foreninger over hele kloden. Hash House Harriers Nordsjælland blev grundlagt i 1998 – udsprunget direkte af HHH i Singapore.
Vi har siden løbet i det Nordsjællandske landskab, hver mandag klokken 6pm året rundt – samme tidspunkt som i Singapore, New York, Sydney…
Og bemærk -
”it newer rains at Mondays a 6pm”.
HHH handler om løb, sjov, ritualer og godt samvær med ligesindede. Nedenstående citat fra en af vores founding members formulerer det meget godt.